Nim - Bamser, dukker, bøger, spil, film, udklædningstøj eller et par let brugte rulleskøjter. Der var nok af fristende legetøj og andre spændende sager, da Nim Skole og børnehuset torsdag 31. maj holdt sin årlige markedsdag.
Naturlegepladsen bag skolen var blevet omdannet til en stor markedsplads, hvor børn og forældre handlede brugt legetøj, som der ikke mere var brug for.
I år var markedsdagen samtidig afslutning på en projektuge "Nim tager skraldet", hvor eleverne lærte om genbrug og affaldssortering.