"Der var så dejligt ude på landet, kornet stod gult, havren grøn, og høet var stakket. Nede på engen gik storken på sine lange ben og snakkede ægyptisk. Det havde den lært af sin mor."Det lyder så idyllisk,- men vi ved straks, at det var dette eventyr af H.C. Andersen, ikke helt.Også i mysteriet om møller Mortensen, starter det idyllisk,men snart sker der den ene overraskelse efter den anden.Vi slutter forestillingen med kaffe og æblekage, for derefter at gå i H.C. Andersens fodspor, gennem Dommerparken til Tinghuset.Der vil Else Bundgaard være klar til at vise os ind i arresten.
Selvom det hed sig, at man sad på vand og brød, er vi overbevidst om, at arrestforvarens kone insisterede på at lave god mad, lig politimester Bastians kone i "Folk og røvere", idet Madame Mortensen, selv valgte at forblive der indtil sagen var afsluttet.Kendte skuespillere fra Vinding er med i egnsspillet: John Østergaard, Berit Cedergreen og Peter Løvstad, samt Dorrit Andersen fra Vejle, kendt for gåsefarmen i Hemsodde, og Jette Søbjerg fra Århus, kendt som Jette Stougaard forhenværende kirkesanger ved Grædstrup kirkeDet begrænsede antal billetter bestilles med en sms til 2065 8041 eller 2244 0023 senest torsdag 4. Oktober.
Bredvadmølle Egnsspil opføres på Brædstrup Kro søndag 7. oktober klokken 15.00 og igen klokken 19.00.